Idag sad jeg på en bænk i en park, i en by, i et land. Overfor mig sad der en neger og en asiat, jeg selv er dansker. Vi sad og jokede, da en af vores mellemøstlige venner kom gående forbi. Han slog sig ned, og vi hyggede os, og fik spist noget slik, og fortalt en masse anekdoter og vittigheder.
Senere på dagen fortalte en af mine venner en meget tragi-komisk episode omhandlende en jøde og kagebagning. Min ven bor i et gammelt hus, og derfor er hans ovn en gasovn - Ikke relevant nu, men det bliver det senere. På et tidspunkt sad han og så fjernsyn, og tilfældigvis zappede han forbi et eller andet madprogram hvor de lavede de såkaldte 'jødekager'.
Min ven som aldrig havde hørt om disse kager hoppede op, og fik hurtigt mikset ingredienserne sammen, og nu ventede han bare på at ovnen skulle blive varm.
I mellemtiden hørte han radio - I radioen var der et tema om 2. verdenskrig og nazisterne - I radioen afspillede de originalversionen af den tyske nationalmelodi Deutschland, Deutschland über alles fra 1841. Dette tænkte vores ven ikke nærmere over, og kiggede ud af vinduet, da han blev ramt af en genstand og faldt om.
Noget tid senere stod han op, han kunne mærke en dunken i hovedet, og en smerte på hans håndled - Han prøvede at se hvad det var, men opdagede hurtigt at han sad bundet til en stol, med hænderne bag på ryggen. Han kiggede nu op, og så en en halvskaldet mand, ubarberet med daggamle skægstubbe, og briller på en krum næse. Han stod over ham og kiggede inspicerende på ham.
Manden lyste ham ind i øjnene med en lille lommelygte, og det virkede som om han testede hans bevidsthed. Da manden forstod at vores ven var stået op, så begyndte han at stille ham spørgsmål om hvorvidt han var tilknyttet nogen antisemitisk gruppe. Vores ven benægtede al kendskab til dette, og blev nu slået i ansigtet af manden, og kaldet 'schweinhund', svinehund på dansk.
Manden havde taget opslagstavlen og placeret den i køkkenet, og havde sat flere stykker papir på den, hvor der stod nogle ting med en ulæselig skrift. Manden gennemgik nu hvem han var, og hvorfor vores ven nu sad i denne kattepine. Han præsenterede sig selv som Hr. Goldstein, en Mossad-agent bosiddende i Danmark, som tilfældigvis var kommet forbi hans hjem, og havde hørt den gamle nationalsang fra Tyskland, som i vores tid bliver betegnet som en nazi-sang.Derpå havde han hørt tv-kokkens snak om jødekager, og havde derfor gået i aktion. Yderligere havde han set, at der gik gasledninger til gasovnen, ind i huset og havde været foruroliget.
Vores ven prøvede at forklare ham om den store misforståelse, og blev spurgt om noget der fik ham til at grine - "Synes du det er sjovt, at du bager jødekager i en gasovn?" - Vores ven knækkede sammen af grin, og sagde derpå til manden "Du tager vel gas på mig?" ... dette fik manden til at torturere vores ven aftenen igennem, indtil næste dag hvor han truede ham med en omskæring. Til sidst fik den farlige Mossad-agent nok, og forlod vores ven med en advarsel om nogensinde at nærme sig noget jødisk, eller tale, skrive eller på nogen anden måde omtale jøder i negative vendinger.
Vi var alle rystede over denne historie, da der pludselig begyndte at ryge et sted tæt på den bænk vi sad ved .. vi kunne se en mand, som i mistænkelig grad mindede os om den mand vores ven havde beskrevet for os. Med sig havde han to store mænd iført gasmasker som ham selv - De løb nu hen imod os, og vi så ikke anden udvej end også at løbe fra dem. Vi løb og vi løb, selv Forrest Gump ville være blevet forpustet, men lige lidt hjalp det ...
FORTSÆTTES...
